Stodderkonge Person Listen
Stodderkonge eller stodderfoged var i 16.-18. tallet betegnelsen for en person der var udpeget af politimyndigheden, oftest uden selv at være betjent, til at have opsynet med tiggerne i en by (eller et byområde i de større byer). Kun tiggere med tiggertegn måtte tigge, og det var stodderfogedens ansvar at de der tiggede uden tilladelse blev jaget ud af byen eller om nødvendigt anbragt til at arbejde i det nærmeste tugthus.
Stodderkongerne var generelt upopulære, da tiggere blev anset som stakler der ikke kunne ernære sig på anden måde. Desuden var der eksempler på stodderkonger, der sammen med de stærkeste blandt tiggerne i et område, dannede en gruppe der holdt andre tiggere ude. Tiggerne i gruppen betalte stodderkongen af deres indtægt mod at han ikke bortjagede eller angav dem.
Stodderkongens opgaver blev senere overført til politimyndigheden selv, og Stodderkongens særlige funktion bortfaldt de fleste steder fra slutningen af det 18. århundrede.
I nyere tid har ordet fået en ny betydning, i det der blandt de danske vagabonder hvert år vælges en stodderkonge i forbindelse med Egeskov marked. En af stodderkongens pligter er at holde justits blandt vagabonderne og afgøre tvister.
Læs mere...